Ung mand sigtes for voldtægt i Korsør

En 27-årig mand er blevet anholdt og sigtet for voldtægt af en 34-årig kvinde tidligt lørdag morgen.

Omkring klokken 06.30 lørdag modtog politiet en anmeldelse om en voldtægt i Korsør. Offeret skulle være en 34-årig kvinde.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Dagen igennem har politiet efterforsket sagen. Og sidst på eftermiddagen lørdag er en 27-årig mand blevet anholdt og sigtet for voldtægt.

Manden kommer fra hovedstadsområdet.

Den sigtede vil blive afhørt og ventes fremstillet i grundlovsforhør søndag ved Retten i Næstved.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvordan den 27-årige mand forholder sig til anklagen mod ham.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst