Ung morsingbo skåret fri i nat

Manden slap med et forvredet knæ

Jens Hukiær og Helle Møller Larsen
Beredskabet rykkede massivt ud.Foto: Peter Mørk
Hanstholm 1. maj 2018 08:55 - Opdateret 1. maj 2018 15:07

HANSTHOLM: En 19-årig fisker fra Mors måtte natten til i dag reddes op af lastrummet til en fiskekutter, der var ved at blive losset på havnen i Hanstholm.

Alarmen lød klokken 02.00. Det fortæller indsatsleder Rasmus Evaldsen fra Nordjyllands Beredskab i Thisted Kommune.

Manden var under arbejdet på fiskekutteren faldet ned i et lastrum, hvor han var blevet fastklemt under noget udstyr i lastrummet.

- Vi fik ham skåret fri og placeret på en såkaldt marinebåre, hvor han kunne ligge godt beskyttet. Derefter blev han hejset op fra lastrummet og kørt til et tjek på sygehuset i Thisted, oplyser Rasmus Evaldsen.

Ifølge politiet i Thisted slap han fra oplevelsen med et forvredet knæ.

Jørgen Jensen, politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted, oplyser, at Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen nu skal se nærmere på omstændighederne omkring arbejdsulykken.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...