Ung norsk fodboldspiller dør af infektion

Kongsvinger-spilleren Adrian Lillebekk Ovlien døde fredag af en pludselig opstået infektion.

Fodbold 16. marts 2018 14:23

Den 20-årige norske fodboldspiller fra Kongsvinger Adrian Lillebekk Ovlien døde fredag som følge af en akut infektion.

Det oplyser Kongsvinger i en pressemeddelelse.

– Han døde af en akut infektion, som gik i blodet. En blodforgiftning, vi ved ikke mere end det, siger klublæge Åge Henning Andersen til VG.

Ovlien spillede 50 landskampe for diverse norske u-landshold og fik også et tidligt gennembrud.

Han debuterede for Kongsvinger som 15-årig og spillede blandt andet hele pokalfinalen mod Rosenborg i 2016.

Hans sidste optræden på en fodboldbane blev mandag, da Kongsvinger mødte kinesiske Sichuan Longfa i en træningskamp i Spanien.

Ovlien spillede i sidste sæson 29 kampe for Kongsvinger, der nu optræder i den næstbedste norske liga.

/ritzau/NTB

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...