Ung pusher dømt

Narkokriminalitet 1. december 2007 05:00

BRØNDERSLEV: En 16- årig dreng fra Brønderslev, nu bosiddende i Aalborg- området, er i retten i Brønderslev idømt 30 dages betinget fængsel for handel med hash. Den unge narkopusher var tiltalt for, at han skulle have modtaget ca. 125 gram hash af en lidt ældre kvinde og videresolgt hashen til kammerater for 50 kroner per gram. Af tiltaltes forklaring i retten fremgik, at han havde lånt nogle penge af kvinden, men da det kneb med tilbagebetalingen gik han et par gange med til at modtage omkring 25 gram hash i ét grams poser som skulle sælge, og aflevere pengene til kvinden. Det gjorde han et par gange, men da han ikke ønskede at fortsætte, truede kvinden med, at hun ville fortælle den 16-åriges forældre, at han gik og solgte hash.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...