Ung rock fra Sydthy i Christiansgave

Tre bands fra Sydthy Musikskole optrådte søndag ved sommersjov i skoven.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lille Mathilde på halvandet år hyggede sig med mor, Susanne Nicolajsen, til Mercys udgave af Beatlesklassikeren Get Back.

Mellem to- og trehundrede tilskuere overværede i går det andet arrangement under betegnelsen Søndags Sommersjov i Skoven. I går gjaldt det tre unge bands fra Sydthy der har det tilfælles, at de har tilknytning til musikskolen i Vestervig. Arrangøren af sommerens otte søndagsarrangementer i Christiansgave, Knud Erik Pedersen, fortæller, at man med koncerten ville give de unge talenter en chance for at optræde for et større publikum. - Derudover har vi sat et professionelt lydanlæg op til lejligheden, fortæller Knud Erik Pedersen. Som en ekstra bonus fik orkestrene No Agree, Neptun og Mercy efter koncerten en cd med hele koncerten. - Så kan genhøre koncerten derhjemme. Og selvfølgelig har vi ikke fortalt dem om optagelsen før de var færdige, siger impresarioen. Det var musikskoleleder Ove Kanstrup, der var tovholder for de tre unge bands. - det var oprindeligt meningen at der også skulle have været et orkester fra Hanstholm. men de sprang fra, siger han. Ove Kanstrup var i øvrigt meget begejstret for arrangementet. - Det var virkelig en stemningsfuld eftermiddag. Blandt tilhørerne var en del gamle musikere og de syntes at det var dejligt at høre, at derkommer noget nyt op. Man skal jo huske at musikerne er fra 16 år og nedefter, siger han. Koncerten sluttede efter en time og 40 minutter og foregik i tørvejr.