Ung skagbo spiller med John Scofield

25-årige Rasmus Toystrup Iversen fra Skagen ser frem til en kæmpe oplevelse, når han fredag skal spille sammen med verdensstjernen John Scofield.

Musik 1. september 2011 17:54

Inden aftenens koncert med den amerikanske guitar-virtuos i Det Musiske Hus er der masterclass, en workshop, med Scofield, hvor Rasmus Toystrup er med på trommer og Kenneth Dahl Knudsen, Årets Nordjyske Jazznavn 2010, på kontrabas. - Jeg er enormt beæret over at få chancen, siger Rasmus Iversen, der er født og opvokset i Skagen. I dag går han på musikkonservatoriet i Aalborg. - Jeg har hørt John Scofield to gange, i Horsens Ny Teater og i Musikhuset i Århus. At jeg nu skal spille sammen med ham, er helt vildt og en kæmpe chance for at slå mit navn fast og få en kontakt til den verden, siger Rasmus Iversen. Workshoppen er fra 15-16.30, og der er fri entré. Fredag aften spiller John Scofield med Klüvers Big Band.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...