Trafikulykker

Ung sprit-bilist sigtes efter ulykke i Vester Hassing

Aalborg Politi har afsluttet afhøringerne i forbindelse med sagen om de fire 14-16-årige drenge, der natten til tirsdag i en varevogn torpederede ind i en firhjulstrækker ved Vester Hassing. Føreren sigtes for i beruset tilstand at have kørt bil uden kørekort.

Aalborg Politi har afsluttet afhøringerne i forbindelse med sagen om de fire 14-16-årige drenge, der natten til tirsdag i en varevogn torpederede ind i en firhjulstrækker i et T-kryds ved Vester Hassing. Føreren af varevognen var en 16-årig dreng, der ifølge politiet var beruset. Efter ulykken fik føreren udtaget en blodprøve, der skal præcisere hans alkoholpromille. Politiet afventer endnu svar. Alle fire drenge var berusede, men det er kun føreren af bilen, der sigtes i sagen, da han er den eneste, der har overtrådt færdselsloven, oplyser vagthavende hos Aalborg Politi. Føreren bliver bl.a. sigtet for at have overtrådt en ubetinget vigepligt i krydset, hvor han kørte ind i siden på firhjulstrækkeren og for i beruset tilstand at have kørt bil uden kørekort.