Gymnasiale uddannelser

Ungdommen, der blev væk

NORDJYLLAND:Svaret er næsten det samme, uanset til hvem spørgsmålet rettes: - Det vil vi også gerne vide. Vi kan gætte på nogle svar, men vi ved det ikke. Spørgsmålet lyder: Hvor er tusind unge nordjyder blevet af? Færre har søgt en videregående uddannelse, viste tal tidligere på ugen. Men flere har taget en gymnasial uddannelse - og i det hele taget vokser ungdomsårgangene ganske markant i disse år. De tusind forsvundne nordjyder er ikke at finde på teknisk skole: - Vi har stort set status quo, når man ser samlet på alle erhvervsuddannelserne i Nordjylland. Andre steder i landet er tallet endda faldet lidt, siger direktør Lars Mahler, Aalborg Tekniske Skole. Han har et andet bud på, hvor de unge er blevet af: - Jeg tror simpelthen, at de er gået i arbejde. Når vi har højkonjunktur som nu, er der gode muligheder for at få ufaglært arbejde. Problemet er, at nogle bliver fristet til at blive hængende og forblive ufaglærte - og det er ikke godt for hverken de unge eller uddannelsessystemet, mener Lars Mahler. De ufaglærte er nemlig dem, der får det sværest i tider med høj ledighed. Studiechefen på Aalborg Universitet, Preben Sørensen, tror også, at mange unge har valgt arbejdsmarkedet fremfor videre uddannelse: - Og jeg kan godt forstå, at de synes, det er tillokkende. I forhold til at være gymnasieelever får de en fantastisk økonomi som ufaglærte på en virksomhed eller ved at arbejde som pædagogmedhjælper eller lærervikar. Udviklingen bekymrer Preben Sørensen: - Det er uheldigt, hvis de vænner sig til en lønmodtagerindkomst, før de begynder på en uddannelse. Så tager de måske for meget erhvervsarbejde som studerende. Andre holder pause i for lang tid, så de begynder at glemme den viden, de har med fra gymnasiet. Et års sabbat er fint, men bliver den længere, er det bekymrende. Drømmescenario Studiechefen på AAU har også et mere optimistisk bud på de forsvundne unge: De nye og skrappe krav til optagelse på universitet har fået dem til at vælge suppleringsfag, så de kan søge ind næste år. - Det vil være drømmescenariet, siger han. Studievalg Nordjylland, der holder til i Slotsgade i Aalborgs centrum, er sat i verden for at rådgive unge om deres valg af uddannelse. Hver dag dukker mange unge op for at høre om mulighederne, ligesom vejlederne regelmæssigt besøger landsdelens ungdomsuddannelser. Sammen med sine kolleger har vejleder Helle Lausen talt sig frem til fire bud på de forsvundne unge. Det første har sin årsag i gymnasiet: Reformtræthed - Årets studenter er de første efter reformen. Det er vores indtryk, at mange er udkørte efter i tre år at have betrådt vejen, mens den blev asfalteret. De orker ikke at begynde på noget nyt lige nu. To andre forslag til forklaringer hænger sammen med de skærpede adgangskrav på universiteterne: - Sidste år gik mange sandsynligvis i gang tidligere, end de ellers ville, for at undgå at supplere. De mangler så i år. Andre har formentlig planlagt at tage supplering til foråret i forbindelse med et friår - og de søger så næste år. Endelig peger Helle Lausen på den bonusordning, der træder i kraft næste år. Så kan ansøgere gange gennemsnittet med 1,08, hvis de tager fat på uddannelsen senest to år efter studentereksamen: - Hvis de har fået øje på den ordning uden at forstå den, så tror de, at det er en privat bonus. Men den gælder jo alle, der er blevet færdige samme år, året før eller to år før, så resultatet bliver kun, at kvotienten stiger. På Nordjyllands Erhvervsakademi har viceakademichef Henriette R. Eduardsen også et bud på de fåtallige ansøgninger ved fristen forleden: - De unge ved godt, at der er plads de fleste steder, hvis de søger senere på sommeren. Det var noget andet, hvis de vidste, at der ikke var en chance efter 5. juli. - Det ligner den tendens, der er mange steder i samfundet, til at gøre alting senere og senere, siger hun. Så hvem ved? Måske dukker de forsvundne unge op, når sommeren går på hæld.