Løgstør

Ungdommen i Løgstør IF får ny hovedsponsor

For første gang i foreningens historie har Løgstør IF fået en hovedsponser, som i de kommende tre år primært vil støtte ungdomsarbejdet

Formanden for Løgstør IF, Henrik Selch, glæder sig over de nye muligheder. Privatfoto

Formanden for Løgstør IF, Henrik Selch, glæder sig over de nye muligheder. Privatfoto

Sparekassen Himmerland og Løgstør IF har indgået en treårig aftale, som gør pengeinstitut til klubbens første hovedsponsor. Efter gensidigt ønske er sponsoratet målrettet ungdomsholdene i klubben. - Sponsoratet betyder blandt andet, at vi nu får mulighed for at sende flere trænere på relevante kurser, som kan være med til at hæve niveauet både hos de enkelte trænere men også hos spillerne, siger Henrik Selch. Sponsoratet kommer i naturlig forlængelse af Sparekassen Himmerlands overtagelse af Sparekassen Midtfjord, som tidligere var blandt sponsorerne i Løgstør IF.