EMNER

Ungdomshuset opfordrer til ballade

KØBENHAVN:En rydning af Ungdomshuset på Nørrebro rykker nærmere, og det har fået brugerne af huset til at forberede sig på kamp. På Ungdomshusets nye hjemmeside, som Politiken.dk har fået adgang til, opfordrer de unge til ballade i tilfælde af et rydningsforsøg. - God idé at planlægge lidt ballade på forhånd. - Politikernes løftebrud har sat Ungdomshuset over for sin hidtil mest presserende trussel. Faderhuset vil ikke sælge, men presser fortsat på for at få politiet til at rydde huset, skriver de unge ifølge Politiken.dk på hjemmesiden. Men med den nye hjemmeside slår de unge fast, at et voldeligt forsvar af huset bliver til virkelighed, hvis de bliver angrebet med vold. Poliken.dk har spurgt Ungdomshusets talsperson, Maja, hvad de mener, når de planlægger lidt ballade. - Med ballade mener vi både sjov med boller og kakao, men også hvad du ellers kan forestille dig. Folk skal gøre, hvad de føler, siger hun. /ritzau/