Ungdomskor til landsstævne

Piger fra Aabybro-koret har skrevet stævnesangen

Ungdomskoret fra Aaby Kirke deltager i landsstævnet for Folkekirkens Ungdomskor.

Ungdomskoret fra Aaby Kirke deltager i landsstævnet for Folkekirkens Ungdomskor.

AABYBRO:Hvert fjerde år arrangerer Folkekirkens Ungdomskor et landsstævne for alle sine medlemskor. I denne weekend holdes dette stævne i Aalborg, og Aaby Kirkes Ungdomskor er med.

- Korene indkvarteres på skoler og mødes på pædagogseminaret for at øve til koncerterne, fortæller organist og korleder Doris Kjærgaard.
De 550 børn og unge er delt på seks hold, der øver med hver sin dirigent og instruktør.
- Mandag kl. 19.30 er der koncert i Markus Kirken og Vor Frue Kirke. Aabybrokoret synger i Vor Frue Kirke under ledelse af Helle Høyer fra Århus Pigekor.
Søndag synger kor fra Sønderup og Hørby ved gudstjenesten i Aaby Kirke.
Tirsdag synger alle kor i Nordkraft i Aalborg. Her får de unge mulighed for at boltre sig i stedets mange faciliteter mellem deres optræden.
- Ved afslutningskoncerten på Nordkraft skal årets stævnesang også synges. Den er skrevet af Ditte Møller Madsen og Katrine Rudbæk fra Aaby Kirkes Ungdomskor.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.