Håndbold

Ungdomslandskamp i fritidscentret

Der bliver mulighed for at se håndbold på topplan tirsdag kl. 19 i Sæby Fritidscenter. Her mødes to af de absolut største nationer indenfor kvindehåndbold i en ungdomslandskamp. Danmark tager således imod Norge. LSU Sæby står som arrangør af alt det praktiske omkring kampen og i klubben håber man, at mange vil komme og se de kommende håndboldstjerner spille og være med til at heppe de danske håndboldpiger frem til sejr.