Ungdomsrock og musikcamp

Elever fra talentlinjen spiller til sidste års Ungdomsrock.
Elever fra talentlinjen spiller til sidste års Ungdomsrock.

Jammerbugt Kulturskole og Fjerritslev Gymnasium slår fredag 17. marts dørene op for 21. udgave af Ungdomsrock.

Der er tilmeldt 17 grupper, så der bliver gang i rock- og pop musikken, når de unge musikere skruer op for forstærkerne. Alle er velkommen til koncerten, som starter kl. 18, og der er gratis adgang.

Som noget helt nyt får man i år besøg af bands fra kulturskolerne i Hillerød, Sorø og Esbjerg. Arrangementet har fået titlen "Cometogether".

- Ideen er opstået, fordi vi synes, det er vigtigt at vores elever får mulighed for at møde unge fra andre dele af landet, og fordi vi via ledernetværk har nære forbindelser til disse kulturskoler, forklarer souschef i Jammerbugt Kulturskole Per Gregersen.

Sammen med 15 elever fra Jammerbugt Kulturskole bliver gæsterne på gymnasiet til søndag. Lørdagen vil byde på spændende og inspirerende workshops med emner som studieindspilning, sangskrivning, AC/DC guitar, groove workshop og brasiliansk guitar. Eleverne bliver først rystet godt sammen med fællesaktiviteter, og der vil også være tid til lidt sport og en udflugt i den dejlige jammerbugt’ske natur.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden