Mariagerfjord

Ungdomsskolen i fuld aktivitet

{ SKØRPING: Rebild Kommunale Ungdomsskole holder ikke ferie lige foreløbig, for i den kommende uge er der gang i tre aktiviteter for de lokale unge. Allerede i går drog 26 unge og tre voksne til Paris i en uge. Det er en tur, som de har forberedt sig grundigt på igennem ungdomsskolens undervisning. Og fra på mandag går det så løs med to hold sommerskole: ”Sommerskole i det fri” med 25 deltagere og animationsværksted med 12 deltagere. Begge deltagertal er maksimum, og der er venteliste til begge tilbud, oplyser ungdomsskoleinspektør Kenneth Thoft-Madsen. I år er Mariagerfjord og Rebild kommuner gået sammen om at arrangere sommerskoletilbud. ”Sommerskole i det fri” gentages i uge 32 fra mandag 6. august.