Fristrup

Ungdomsspillerne kommet på græs igen

RANUM:IK Vest Fodbold var begunstiget af tørvejr, da klubben tog hul på sæsonen 2003 med ungdomsafdelingens standerhejsning lørdag formiddag. Formand Birgit Fristrup bød velkommen og ønskede alle en god og oplevelsesrig sæson, og hvis man skal dømme efter den energi, som spillerne efterfølgende lagde for dagen, så behøver hun ikke at bekymre sig om, hvorvidt det nu også bliver tilfældet. Der blev gået til sagen allerede ved den første træning, og de efterfølgende pølser og sodavand i Ranum Hallens cafeteria var tiltrængte. Efter generalforsamlingen har fodboldudvalget konstitueret sig, og nye i udvalget er Peter Normann Sørensen, Ebbe Hald og Flemming Buus. Formand er fortsat Birgit Fristrup, mens de øvrige medlemmer er Hans Nøhr og Per Gjessing. Der er samtidig nedsat flere arbejdende udvalg, således at man i sæsonen 2003 vil opleve en endnu bedre struktur i klubben. Som et nyt tiltag udgiver IK Vest Fodbold i et informationsblad, som vil blive omdelt i Ranum og Overlade.