Unge bowlere er fortsat med i top

Brønderslev 1. marts 2003 07:00

BRØNDERSLEV: Det bedste ungdomshold fra Brønderslev Bowling Klub - Brønderslev 1 - skærpede spændingen i toppen af rækken, da holdet som ventet besejrede klubkammeraterne, Brønderslev 2, i de to holds indbyrdes opgør. Brønderslev 1 vandt det opgør 8-2, men Brønderslev 2 bed godt fra sig, idet det undertippede andethold kun tabte med samlet 109 kegler. Topscorer for Brønderslev 1 blev Dennis Holm Madsen, der præsterede et personligt gennemsnit på 164,75, men han blev dog overgået af Brønderslev 2's Lasse Thomsen, der opnåede et snit på 167,75. Kampens keglefald blev på 2449-2340 i Brønderslevs 1's favør. Brønderslev 2 har spillet endnu en kamp, og her blev det til en flot 10-0 sejr over HIK 2, Hobro. Igen var Lasse Thomsen bedste spiller, og han blev topscorer med et flot gennemsnit på 174,50. Brønderslev 3 har ligeledes spillet to kampe, og her endte det såvel med sejr som nederlag. Brønderslev 3 måtte indkassere et nederlag på 2-8 til BK Skawbo i en ellers meget jævnbyrdig kamp, hvilket det samlede keglefald for de to hold understreger. Brønderslev-holdet opnåede 1757 mod BK Skawbos 1876. Topscorer for Brønderslev blev Mathias Nielsen med et gennemsnit på 137,00. I anden kamp besejrede Brønderslev 3 HIK 2 Hobro med 10-0 efter et keglefald på 1944 mod 1798. Topscorer for Brønderslev i denne kamp blev Dorthe Sidelmann med et personligt gennemsnit på 149,75. P.S.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...