Sindal

Unge cykelryttere i massestyrt - to alvorligt kvæstede

Cykelryttere fra Team Hjørring Youth styrtede tirsdag aften

Foto: Claus Søndberg
Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:06

SINDAL: To cykelryttere fra Team Hjørring Youth blev alvorligt kvæstede, da de tirsdag aften var på træningstur og i den forbindelse var involveret i et massestyrt på Ugiltvej, syd for Sindal.

Det fortæller Lene Staal Hald, der er mor til en af de unge cykelryttere.

Ifølge vagtchef Paul Fastergaard fra Nordjyllands Politi var der 11 i gruppen af cykelryttere, som var involveret i massestyrtet.

Lene Staal Hald fortæller, at seks cykelryttere blev kørt med ambulancer til Sygehus Vendsyssel i Hjørring, og at to efterfølgende blev overført til Aalborg Universitetshospital.

Uheldet blev anmeldt af en forbipasserende bilist, der også gav førstehjælp på stedet.

Lene Staal Hald oplyser, at hendes datter var en af de seks ryttere, der blev kørt til Sygehus Vendsyssel.

- Hun har slået sig godt og grundigt, men er udskrevet igen, fortæller Lene Staal Hald.

Team Hjørring Youth er et projekt, der handler om at hjælpe børn i Hjørring Kommune til et gladere og sundere liv med fokus på cykling.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden