Unge diskturerer i byrådssalen

Lokalpolitik 10. marts 2007 05:00

{ AALBORG: Hvad er et godt festmiljø i de unges øjne, og har vi, hvad der skal til, for at unge kan feste i det nye Aalborg? Det vil en flok af Aalborg Kommune unge drøfte tirsdag 13. marts kl. 19-21, når Aalborg Ungdomsskole - UngAalborg - for femte gang afholder Unge på Tinge i Byrådssalen i Medborgerhuset i Aalborg. Cirka 50 unge fra Aalborg Storkommune er inviteret til at deltage i aftenens debat. Emnet denne gang er “festmiljøer”, og de unge er blevet bedt om at tage stilling til følgende to spørgsmål: Hvad er et godt festmiljø for unge, dels i lokalområdet, dels i Aalborg? Hvad skal man som ung være opmærksom på i festmiljøerne? For at tage hul på debatten vil der indledningsvist være oplæg fra unge, som vil give deres bud på de ovenstående spørgsmål. Herefter åbnes debatten, så alle deltagende unge kommer til orde. Byrådsmedlem og medlem af ungdomsskolebestyrelsen Mads Sølver Pedersen (V) vil fra borgmesterens plads styre debatten - og de unge vil sidde på byrådsmedlemmernes pladser.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...