Unge drog ud for at lære frygten at kende

En stor del af vores frygt er ubegrundet, mener en sociolog - men de unge fra den store verden er faktisk heller ikke så bange

Terrorisme. Krig i Irak. Angrebet på World Trade Center 11. september. Frygten har mange ansigter. Men er den altid begrundet? Eller kammer det nogle gange over i hysteri, hvor man ser spøgelser over alt? Og hvor man lader sit liv diktere af en irrationel, fiktiv frygt? - Frygten er god, hvis den er begrundet. Men forskning viser, at vores frygt ofte er ubegrundet, siger sociolog fra Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, da han over for 50 unge fra hele verden skitserer frygtens og usikkerhedens ansigt af i dag. Lektionen er en del af Danish Atlantic Youth Seminar, der i disse dage foregår på Aalborg Flyvestation fra 7. til 13. juli. Seminaret er arrangeret af Atlantsammenslutningen, der under overskriften "Sikkerhed og udfordringer i Europa 2003" har sat unge studerende stævne fra USA, Rusland og en række europæiske lande. Michael Hviid Jacobsen - der forsker i, hvordan frygten kommer til udtryk, og hvordan den har ændret sig gennem årene - kunne i går fremvise en statistik om de bekymrede danskere. I undersøgelsen havde danskere svaret på, hvilke ting de synes, der skal gøres noget ved lige nu og her. Irrationel frygt størst 61 procent havde svaret: vold og kriminalitet, hvilket bragte kategorien på en førsteplads foran eksempelvis frygt for forurening og frygt for hospitalers lange ventelister. - Men det er de færreste danskere, der er udsat for vold og kriminalitet. Det er en irrationel frygt, siger Michael Hviid Jacobsen, mens han med overheads jonglerer rundt med Sigmund Freud, Anthony Giddens og andre tænkere. Med afsætning i teorierne mener Michael Hviid Jacobsen, at det nye ved frygtbegrebet er, at vores samfund gennem de seneste 20 år har bevæget sig fra en positiv til en negativ forståelse af, hvad det vil sige at tage en risiko. Men som det gamle ord siger: "Hvo intet vover..." - Vi har glemt de positive sider ved at tage en risiko. At man gør det, fordi man vil forsøge at ændre noget, siger forskeren. Faren, ved at folk er frygtsomme og ser spøgelser over alt, er isolation og skepsis ved andre mennesker. Hvor frygten tidligere var noget reelt udefra - for eksempel en naturkatastrofe - kommer frygten i dag inde fra os selv, godt hjulpet på vej af medierne, mener Michael Hviid Jacobsen. Han fastslår, at midlet mod denne frygt er forskning og oplysning, så det er lettere at forstå, hvad der sker i verden. Forståelse Og det er Katherine Robiadek, 22 år, Anna Borovskaia, 20 år og Anders Voigt, 27 år, enige i, da de efter lektionen forklarer, hvad der har fået dem til at tage turen fra henholdsvis USA, Rusland og Sjælland for at bruge en uge i Danmark på sikkerhed og internationale forhold. - Et tættere samarbejde mellem studerende i forskellige lande vil hjælpe os til at forstå hinanden, siger Anna Borovskaia fra Skt. Petersborg i Rusland. - Ved at mødes lærer vi verden bedre at kende, siger Katherine Robiadek fra Michigan, USA, mens Anders Voigt fra København mener, at det her også er en mulighed for at lære frygten i de forskellige lande at kende - og at forstå den. Trods 11. september og terror mener de tre unge dog ikke, at der er grund til at være mere bange i dag end for 20 år siden. - Det er der ikke, fordi grundlæggende har intet forandret sig, siger Anders Voigt, der har en BA i historie og er i gang med overbygningen på Københavns Universitet. Han er tilsyneladende den mest frygtløse af de tre, mens pigerne i højere grad mener, at en del af frygten i verden er reel nok. Terror Russiske Anne Borovskaia, der studerer internationale forhold, minder om selvmordsattentatet i Moskva for en lille uge, mens amerikanske Katherine Robiadek siger: - Om frygten er rationel eller irrationel er et både og. Den er irrationel, når det ødelægger dit privatliv. Men der ER en trussel. Katherine Robiadek kan for eksempel berette om bombetrusler i Detroit, Michigan. - Men hvor stor en trusel er dét? Risikoen for at blive kørt over i trafikken er større, fastholder Anders Voigt, inden de tre unge skynder sig i kantinen for at nå frokosten. Andre af seminarets deltagere har allerede taget opstilling ved poolbordet for at nå et spil inden næste lektion. Ingen tvivl om at det sociale element er en meget vigtig del af seminaret. Om aftenen skal hele flokken i Jomfru Ane Gade. - Vi er her for at have det sjovt, lyder afskedssalutten fra Katherine Robiadek. Og så længe man har det sjovt, er det jo svært at være bange.