Skolevæsen

Unge er bedre end deres rygte

Selv om næsten daglige undersøgelser viser, at det står sløjt til med vore unge, mener lederen af fritidscentret Fri-Stedet i Aalborg, Jens Larsen, at de unge aldrig har været mere kompetente end i dag.

Af samme grund er de også mere kritiske. Et øjeblik er de dårlige til at læse og et andet øjeblik til at regne. Og så kører de for hurtigt, når de endelig har nået til kørekortsalderen. De drikker for meget, og senest pjækker de også for meget. Hvis man ellers kan stole på undersøgelsestallene. Ifølge Jens Larsen, som var en af hovedkræfterne bag Ungdomsringens danmarkspremiere torsdag aften på arrangementet Jump'n Dance 2003 med 100 procent non stop dans og nul procent alkohol i Gigantium i Aalborg, er det omgivelserne, der ikke er parate til at møde de unge, hvor de er. Når arrangementet rummede tilbud om både at hoppe og danse, var det fordi de 12-16 årige stadig kan li' at lege, men det får man ingen til at indrømme, hvis man spørger. Så øvelsen gik på, at lade halvdelen af hoppeborgene fra efterårsferiens Legeland blive tilbage i dæmpet belysning. Jens Larsen, som selv er et barn af Aalborg i en tid, hvor der var eftermiddagsmatineer med dans på restauranter og alkoholfrie samlingssteder som Mælkepoppen og Beat House, mener, der må være muligheder for noget tilsvarende i dag. Det ny Liverpool Han har straks blikket rettet med Nordkrafts kedelhal, som det mere kulturelle Aalborg allerede er obs på. Han kan se en hal summende af unge fredag, lørdag og søndag aftener til arrangementer med levende musik fra deres egne bands. Aalborg er i forvejen den by i Danmark med flest bands. Hvis blot et af dem kunne nå international anerkendelse, kunne Aalborg blive et musikkens industriby som Liverpool. Der er millionvis af kroner i musik. Han tror på den levende musik som afløsning for diskotekernes nonstop musik uden mulighed for ørenlyd til at snakke sammen. Han har set behovet, når der årligt samles 25.000 unge til musikfestival i Aalborg Kongres & Kultur Center - uden en dråbe spiritus. Det handler om at se mulighederne. Jens Larsen retter en kritik af tingenes tilstand mod lærere, pædagoger og fagforeninger, som begrænser sig selv inden for deres rammer i stedet for at give det ekstra, som de unge straks vil registrere. - Man ser negativt på ungdommen i stedet for at fokusere på det positive. - Man er hurtig til at give de unge skylden, når noget går skævt. Problemerne kunne jo også være, at de voksne er ude af trit med tiden. Man skal ikke tilbude dem træsløjd, når det er rollespil og musik, de går op i. - Mange lærere arbejder herfra og hertil og ved dårligt nok, hvad eleverne foretager sig i fritiden, mener han. Jens Larsen har arbejdet med unge på Fri-Stedet i 30 år og været leder siden 1979. Desuden har han to perioder som skolebestyrelsesmedlem på Seminarieskolen med i erfaringsbagagen plus to sønner i teenagealderen, en på 13 og en på 14 år. Grusomt galt Han finder skolesystemet forældet i forhold til samfundets udvikling. Når noget går galt, går det grusomt galt. I stedet for at flytte læreren, når der er problemer med et barn, er det barnet, man flytter. Fire-fem skoleskift for et skolebarn kommer der sjældent noget godt ud af. Man giver blot sorteper videre. - Problemerne må løses, hvor problemerne opstår i stedet for at tvangsfjerne børn, siger han. Ressourcerne skal findes i børnenes omgivelser, som der nu også etableres en pilotprojekt om i Aalborg efter new zealandsk og hollandsk forbillede. Det hedder rådslagning og går ud på at samle ressourcerne omkring barnet. Det kan tanter, onkler og voksne venner af familien, som vil være med til at støtte op om barnet. Jens Larsen er imidlertid skeptisk, når Aalborg Skolevæsen nu arbejder på den rummelige folkeskole for at begrænse udskillelsen til specialundervisning, fordi man taler om skolens rummelighed og ikke fokuserer på elevens, og hvad med lærerens rummelighed? Bopælspligt Efter Jens Larsens opfattelse opstår mange uheldige børneskæbner, fordi en lærer ikke kan rumme eleven. - Mange lærere reagerer med et 'gud, det skulle jeg da have vidst'. Det vil nok være svært at indføre bopælspligt for lærere, men man burde tilstræbe, at de indgår i større helheder i lokalsamfundet. Og i hvert fald ville han ønske, at lærerne, der boede i samme kvarter som skolen, blev belønnet for det. Jens Larsen har imidlertid også et skud mod egne kolleger, pædagogerne. Hvis de ikke havde så travlt med at holde deres fredagsaftener fri, ville der være nogle flere klubfester med voksenopsyn for børnene. Der er ikke noget alternativ til Jomfru Ane Gade. Alle Aalborgs ungdomsklubber skulle holde åbent fredag aften, men hele samfundet er blevet mageligere og mageligere. - Og de unge får skylden, når noget går skævt. Nogen skal være syndebukke.