Unge fester på Palmestranden - men hvem klarer oprydningen?

Birgit Kristensen, Englund 26, er chokeret over svineri på Palmestranden

Idyl på Palmestranden, men sådan er det langtfra altid. Birgit Kristensen er chokeret over svineriet efter weekendens festligheder. <i>Pressefotograf Kim Dahl Hansen</i>

Idyl på Palmestranden, men sådan er det langtfra altid. Birgit Kristensen er chokeret over svineriet efter weekendens festligheder. Pressefotograf Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Birgit Kristensen, der bor i Sindallund, er chokeret over det svineri, der forleden mødte hende på Palmestranden.

Sammen med en veninde gik hun en tur, og det var et sørgeligt syn, fortæller hun:
- Solstolene var smidt omkring på stranden og selv ud i vandet lå der flere og flød rundt.
- Øldåser i store mængder lå spredt over hele stranden, værst omkring baren ved nedgangen, ligesom nogle af grilltønderne var væltet omkuld. Affaldstønderne, som står rundt omkring bar ikke præg af at være fulde, så det var ikke problematisk at komme af med affaldet, fortæller Birgit Kristensen.

I orden at feste, men ...

Hun og veninden talte med den kommunale servicemedarbejder, der har opgaven med at rydde op på Palmestranden, og han kunne fortælle, at sådan så det faktisk ret ofte ud efter en weekend med godt vejr.

- Der bliver festet på Palmestranden, og det er helt ok, det hører sommeren til.
- De unge mennesker bruger i stor stil vores dejlige strand til volleyballspil, grillparties og hygge, når vejret er til det, og det er jo dejligt, men det er ikke ok at efterlade stranden, så den ligner en losseplads, siger Birgit Kristensen..

Ikke en kommunal opgave

Hun mener ikke, det kan være en kommunal opgave, at der skal bruges flere timer hver uge på at rydde op og opfordrer forældrene til at tage en snak med de unge mennesker, så de lærer at rydde op efter sig og tage ansvar.

- Og måske skulle Natteravnene slå et smut ud omkring Palmestranden en lørdag aften. Der er flere af deltagerne i nattens festligheder, der har en alder, hvor de faktisk burde ligge hjemme i deres seng og sove, lyder det fra den chokerede Sindallundbeboer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.