Unge flygtninge prøver grænser

Lamies, Ibrahim og Ahmad går til ridning i Hundborg-Midtthy Rideklub

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lamies Abdalla har godt styr på tøjlerne, selv om hun kun har redet et års tid.

FADDERSBØL:Koncentreret styrer Lamies Abdalla hesten Puska gennem et stævneprogrammet LC1, mens venner og familie næsten åndeløst følger præstationen fra den anden side af barrieren og inde i rytterstuen.

Lamies har gået til ridning i et års tid i Hundborg-Midtthy Rideklub. 21 andre flygtninge fra Hanstholm Asylcenter kommer også næsten ugentligt i den lille klub i Faddersbøl, men der er kun tre unge, der har haft mod til at stille op i forbindelse med det udvidede klubstævne i weekenden.
Udover Lamies er der hendes storebror Ahmad og yderligere en fyr ved navn Ibrahim Saberi.
- De har godt nok haft mange nerver på, for der er meget, de skal tænke på, fortæller elevernes lærer, Jens Søgaard.
Eftersom de unge flygtninge er nybegyndere til hest - og blandt andet har brug for særlige hjælpemidler under ridningen - har Jens Søgaard valgt at lave en særlig klasse kun for de tre.
- Når det er et udvidet klubstævne kan jeg ikke lade dem ride under særlige regler - men næste gang tror jeg de kan ride på lige fod med de andre, siger Jens Sø­gaard.
Da de tre ryttere skridter af i den anden ridehal modtager de mange verbale skulderklap fra andre klubmedlemmer.
- Det gik ikke så godt, for jeg tabte konkurrencen, smiler Ibrahim.
Lamies har tydeligvis haft en succesoplevelse:
- Jeg synes, det gik rigtig fint, og det havde hun ret i, da hun senere blv udråbt som vinder af klassen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.