Unge fodboldspillere sluttede udesæsonen med stor fest

BROVST:Over 200 børn, søskende og forældre var samlet i Brovst Hallen til Brovst Idrætsforenings afslutningsfest for ungdomsafdelingen i fodbold. Der blev budt velkommen af Jan O. Hansen, formand for ungdomsafdelingen, som takkede for en god sæson, og derefter overtog aftenens konferencier Jesper Jul Jensen mikrofonen og delte alle op i deres respektive hold, så de kunne komme i gang med de mange aktiviteter, der var planlagt. Et hold startede i cafeteriet for at spise pølser, pommes frites og saftevand, mens resten var på halgulvet for at dyste i keglespil, dans, musik, "skud på mur" og andre boldspil. Forældrene blev placeret i cafeteriets store mødelokale, hvor der var stor buffet. Sidst på aftenen var der uddeling af pokaler til alle holdene på nær de aller- mindste. Og der var gaver til trænerne fra spillerne. Efter at den udendørs sæson nu er forbi, er de mange ungdomsspillere i denne uge begyndt på indesæsonen i hallen.

Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk