Unge forfatterspirer

75 unge bruger en uge af sommerferien på at blive bedre til at skrive

Peter Dvinge,
45 unge slap gennem nåleøjet til begynderkurset på Brønderslev Forfatterskole. De er gode til at hjælpe hinanden i grupperne.Foto: Hans Ravn
Litteratur 6. august 2010 14:03

- Der skal ikke sukker oven på sukker, forklarer forfatter Daniel Zimakoff eleverne. Emnet er dialog i en tekst, og han prøver at få de unge til at undgå overflødige ord og forklaringer. 75 forfatterspirer undervises på Brønderslev Forfatterskole i denne uge. De bor på Nordjyllands Idrætshøjskole, hvor de samtidig skal skrive hver sin novelle, der udgives i to bøger. Helt vildt spændende - Det er helt vildt fedt og spændende. Forfatterne er rigtig søde og inspirerende, fortæller 15-årige Nikoline Thomsen fra Dronninglund. Hun hoppede op og ned og råbte, da hun fik at vide, at hun var udvalgt til forfatterskolen blandt ca. 200 ansøgere. Men hun var i tvivl om, hendes idéer var gode nok. - Vi får jo mange læsere, men Mie (en af underviserne) siger, at alle historier er fortalt, men at jeg bare skal køre løs og fortælle på min måde. Nikoline skriver om en tyk pige, som hader sig selv. - Hun kæmper en indre kamp og vil forsvinde fra en verden, som hun ikke synes, hun kan give noget. En stor ting at være med Nikoline starter mandag på Dronninglund Gymnasium. 14-årige Thea Jepsen fra Brønderslev ville næsten ikke tro det, da hendes mor på konfirmationsdagen fortalte, at hun skulle på forfatterskole. - Jeg blev glad og spændt på at komme herind. Jeg har allerede lært en masse, men kan mærke, at alle de oplysninger gør mig fysisk træt. Thea skriver om en pige, der bliver tvunget til at tage to uger på ferie hos bedsteforældrene i Nordjylland. - Hun vil hjem igen, men møder Luna, der giver hende et nyt syn på livet. Hun ser nogle helt andre ting. Kun ganske få drenge er med Kun hver femte-sjette deltager er en dreng. - Mange drenge vil nok hellere spille fodbold. Men forfatterskolen er sjov, man lærer noget og får nye venner, synes Marcus Uhre. Andre emner i undervisningen er replikker, tillægsord, fortælle-tempo, plot, konflikt og hvordan man laver fakta til fiktion. Ind imellem skal de hele tiden skrive og give hinanden kritik og idéer. Og de fem forfattere, der underviser, kommer også med input. Deltagerne har været på tur til bl.a. Børglum Kloster, Lønstrup og Rubjerg Knude. Onsdag optrådte de for hinanden ved bålet, og lørdag fortæller en ung forfatter. Samme dag læser de et afsnit af deres novelle op. Der sker noget hele tiden - Der sker noget hele tiden, og det er ikke ferie, men hårdt arbejde, smiler 19-årige Anne Sofie Skjærbæk fra Brønderslev. Hun er på fortsætterholdet, men var selv begynder for tre år siden. Nu læser hun til lærer, men kan ikke lade være med at skrive, selv om det er til skuffen. - Denne gang skriver jeg om tre børn på vej i puberteten. Og når drenge og piger begynder at interessere sig for hinanden. - Rigtig mange af deltagerne skriver med hinanden - også lang tid efter de mødtes på forfatterskolen, fortæller Inger Aarup-Kristensen, der arrangerer forfatterskolen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...