Film

Unge fyre fik 10.000 tilmeldinger til fødselsdagsfest

Ville invitere til fest inspireret af ungdomsfilm - nu bliver det til en event

Invitationen til to unge fyres fødselsdagsfest, fik 10.000 til at klikke 'Deltager' på Facebook. Arkivfoto
Invitationen til to unge fyres fødselsdagsfest, fik 10.000 til at klikke 'Deltager' på Facebook. Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:15

NORDSJÆLLAND: To unge fyre på 18 og 19 år lod sig inspirere af ungdomsfilmen Project X, da de skulle invitere venner med til en vild fødselsdagsfest i et sommerhus.

I filmen holder tre venner en fest, som kommer helt ud af kontrol.

Fyrenes fødselsdagsfest skulle have været afholdt i april, men efter bare et par uger på Facebook, har 10.000 brugere meldt deres ankomst, skriver mx.dk.

Sikkerhedsvagter

Den store interesse får nu de to unge mænd til at opgradere fødselsdagsfesten og gøre den til en organiseret event i stedet.

Datoen for festen er ændret, og stedet, hvor den skal holdes, er indtil videre hemmelig. Sikkert er det dog, at der bliver hyret sikkerhedsvagter til begivenheden.

- Vi sætter kvalitet og oplevelse foran økonomien. Vi går mest op i, at folk får en fed, unik oplevelse, de aldrig glemmer, siger den ene af festarrangørerne Nicolai Abramowski Hansen til mx.dk.

Pool og hoppeborg

Fødselsdagsfesten bliver nu først til noget i august måned, og her regner Nicolai Abramowski Hansen dog ikke med, at der kommer 10.000 mennesker.

- Men vi skal nok få udsolgt, siger han.

De to initiativtagere har begge arbejdet med events i nattelivet før, så de føler sig fint i stand til at arrangere fødselsdagsfesten, som blandt andet byder på pool og hoppeborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden