EMNER

Unge gider ikke EU-valg

KØBENHAVN:Unge og lavtuddannede er særligt svære at trække op af sofaen ved valg til Europaparlamentet. Det viser en undersøgelse fra Københavns Universitet forud for valget 7. juni. Mens lige under halvdelen af alle vælgerne satte kryds ved valget til Europaparlamentet i 2004, var det under hver tredje af de yngste vælgere, dem under 29 år. Blandt de lavest uddannede deltog kun 37 procent i europavalget. For de højt uddannede var tallet 61 procent. Undersøgelsen viser også, at vælgerne hos Folkebevægelsen mod EU er mere venstreorienterede end vælgerne hos Junibevægelsen. Folkebevægelsen tager fortrinsvis vælgere fra SF og Enhedslisten. Junibevægelsen finder typisk sine vælgere hos SF og Socialdemokraterne. Undersøgelsen er lavet af Yosef Bhatti og Kasper M. Hansen, Institut for Statskundskab. /ritzau/