Unge golfere i stærkt selskab

Golf 4. september 2002 08:00

SÆBY: Unge medlemmer af Sæby Golfklub var i stærkt selskab, da de i Herning deltog i en såkaldt Pro-Am-turnering for både professionelle og amatører. Sæby-deltagerne var juniorerne Nikolaj Nielsen, Kristian Dall, Jeppe Brogaard og Sæby-pro'en Morten Mortensen. Der blev afviklet både en en holdturnering og individuel turnering. Sæby-holdet kom lidt skidt fra start, men efter at Kristian Dall havde præsteret en eagle (to slag under par) på ottende hul, kom der gang i det gode spil. Det betød, at Sæby-holdet opnåede en flot samlet tredjeplads. Samtidig var Kristian Dalle kun et enkelt slag fra en individuel placering. Sæby-spillerne havde grund til at være tilfredse med indsatsen, når det tages i betragtning, at det var første gang, de tre juniorer deltog i en så stor turnering. Deltagelsen blev mulig takket være støtte fra Spar Nord og Sæby Golfklubs Pro-shoppen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...