Arbejdsmiljø

Unge har gode arbejdsforhold

LO's Jobpatrulje fandt kun få alvorlige overtrædelser i Aalborg.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Langt de fleste arbejdsgivere tager godt imod Jobpatruljen, som her kommer på besøg hos Guldbageren på Kastetvej, som ikke havde ansatte under 18 år. Foto: Jens Morten

Unge under 18 år har generelt gode arbejdsforhold i Aalborg. Sådan lyder konklusionen, efter at LO's Jobpatrulje torsdag og fredag var rundt til en lang række virksomheder i Aalborg-området. Jobpatruljen undersøger løn- og arbejdsvilkårene for unge, der typisk er ansat i sommerferien på eksempelvis campingpladser, restauranter og supermarkeder. - I Aalborg ser det generelt rigtigt pænt ud. Jeg tror, det skyldes, at arbejdsgiverne ved, at vi kommer, siger jobpatruljens koordinator i Nordjylland, Camilla B. Krarup. Torsdag besøgte jobpatruljen cirka 60 arbejdsgivere i Aalborg, og kun i få tilfælde registrerede patruljen alvorlige overtrædelser af reglerne. Det værste tilfælde fandt patruljen ifølge Camilla B. Krarup på en restaurant, hvor en 17-årig pige var tjener og serverede alkohol for gæsterne. Det er ulovligt, og jobpatruljen anmelder sagen til Arbejdstilsynet og til politiet.