Unge, hippe vampyrer

"Twilight" Da Bella flytter fra solrige, ørkenhede Phoenix, Arizona, til regnvåde, skovklædte Forks i staten Washington får hun en sær sidekammerat i biologi.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Edward og Bella danner par til Prom-ballet. Robert Pattinson og Kristen Stewart. Still

Måske, bare måske, skulle de have sendt en dame - og nok helst en ung en af slagsen. I stedet sendte de mig. Og jeg ikke meget til superforudsigelige teenagekomedier eller teenagevampyrfilm, heller ikke selv om de kan banke Harry Potter. Og det skal bogen bag denne film have gjort i USA. Highschool-vampyrserien "Twilight" i romanform, skrevet af amerikaneren Stephenie Meyer, skal være det helt hotte, og filmselskabet praler da også allerede med "hysteri til forpremiere" her i Danmark. Dermed er også enhver overraskelse i filmen udslettet. Da Bella flytter fra solrige, ørkenhede Phoenix, Arizona, til regnvåde, skovklædte Forks i staten Washington får hun en sær sidekammerat i biologi - den smukke, flotte men mærkeligt reserverede Edward. De to spilles godt og rollerigtigt af Kristen Stewart og Robert Pattinson - ham kender mange nok allerede fra Harry Potter. Edward er selvfølgelig vampyr og det er hans dystert og udfordrende udseende "søskende" også, så det er forbundet med en vis risiko for Bella, da hun forelsker sig i ham og bliver inviteret med hjem. Alt det er som skabt til at oprulles lidt efter lidt, gerne med en underliggende farlighed, i en film, der således kan udvikle sit tema. Men her det lige modsat. Filmen ved, eller tror at vide, at vi alle er bekendt med historien og bare glæder os til at se bogen omsat til levende billeder. Så vampyrerne ligner vampyrer så meget fra starten, at vi på vores side af lærredet overhovedet ikke er i tvivl, enten vi så har læst bøgerne eller ej - mens tåberne på skolen og i byen overhovedet ikke kan få øje på de sære rejste frisurer, de hvide ansigter med de rovdyrgule øjne - for slet ikke at tale om de blodrøde læber. Ikke engang selv om der hele tiden bliver fundet sønderrevne, blodtømte lokale beboere ude i de store skove omkring Forks. Det er altså ikke her, filmen kan hente sine overraskelser. Det gør den så i stedet med sine meget visuelle effekter. Edwards romantiske udflugt med Bella blandt og i de enormt tykke og høje nåletræer giver begrebet skovtur en helt ny mening. Han kan ting med sine næsten-superkræfter, der må både fascinere og skræmme en ung pige - for hvor voldsomt kan det så ikke komme til at gå for sig, hvis de nogensinde... En vis filmmagi er der også i myten om de urgamle stammer af vampyrer og varulve, der altid har hærget området. Her lever nemlig både gode og onde. Der er de civiliserede, menneske-venlige vampyrer, "de kolde", som lyser som diamanter, når solen rammer deres hud - det er kun derfor, de holder sig til skygge, mørke og gråvejr. Deres venlighed overfor mennesker viser sig ved, at de er "vegetarer" - det vil i deres verden sige, at de ikke spiser mennesker, kun dyr. Men så er der jo også varulvene, nedstammende fra en oldgammel stamme af ulve-efterkommere, og de vil have menneskekød. Det eneste, de hungrer mere efter, er selve jagten på byttet. Både vampyrer og varulve har jo enorme kræfter, så det bliver noget af en kamp, der kommer i gang, da vampyrfamilien beslutter at beskytte Bella og hendes familie mod den grusomme bande af varulvemennesker, der er kommet ud af skoven. Der er masser af humor og selvironi i filmen, og det er i høj grad med til at løfte dens kvalitet. Og så har den en egen charme i sammenstillingen af det velkendte highschool-miljø med prom og skoleblad og baseball og dating - og så vampyrernes eksotiske og helt specielle liv og verden. Man keder sig ikke - og vel vidende, at der er fire bøger, bliver man heller ikke skuffet, selv om filmen slutter med en masse løse ender, der bare skriger på en fortsættelse. Den er under indspilning. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk "Twilight" USA 2009. Instruktør: Catherine Hardwicke Manuskript: Melissa Rosenberg Baseret på Stephenie Meyers roman. Fotograf: Elliot Davis Klip: Nancy Richardson Musik: Carter Burwell En time, 58 min. till. o. 11 år. Danmarkspremiere i bl.a. Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted