Unge i ballade over rygebong

En hashpibe, der var faldet på jorden og gået i stykker, var stridens kerne

Niels Hansen
En hashpibe var skyld i ballade ved en ung mands bopæl i Risom, oplyser politiet. Arkivfoto
Morsø 20. juli 2016 10:09

RISOM: I aftes blev der anmeldt til Skive Politi, at fem unge mænd har været i ballade ved en 22-årig mands bopæl i nærheden af Risom.

Ifølge politiets umiddelbare viden var fire unge mænd fra lokalområdet i alderen 19 til 25 taget ud til den 22-årige for at låne en rygebong (hashpibe, red.) og i forbindelse med overleveringen var den faldet på jorden og gået i stykker.

Det gav en del ballade og den 22-årige skulle angiveligt have jagtet de fire med en kniv og et luftgevær og i den forbindelse ramt en af de fire med et hagl og en anden med kolben.

De fire unge mænd valgte at fortrække, men også at anmelde episoden til politiet.

Skive Politi anholdt den 22-årige, som blev løsladt igen i morges efter afhøring, men ordensmagten vil i løbet af i dag forsøge at få mere klarhed over, hvad der egentlig er sket.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...