Trafikulykker

Unge i frontalt sammenstød

To biler kørte lørdag sidst på formiddagen sammen på hovedvejen mellem Tornby og Hirtshals.

Ulykken skete, da en 18-årig mand fra Hirtshalsområdet, der var på vej mod syd, ville overhale to biler. Han kørte direkte ind i en bil med en 20-årig mand - også fra lokalområdet - ved rattet. Sammenstødet var voldsomt og de første meldinger lød på at der var flere alvorligt tilskadekomne. Men det viste sig senere, at de fire personer, som blev bragt til sygehuset, var sluppet med knubs og enkelte brækkede knogler.