Unge iværksættere præsenterede ideerne

Elever fra handels- og teknisk skole konkurrerer om at nå landsfinale

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gry Jørgensen og den avancerede drikkedunk sammen med kollegaerne Daniel Lange, Gitte Fisker, Michael Sten og Thomas Skibsted. foto: michael bygballe

AALBORG:Flere end 250 elever fra nordjyske handelsskole og tekniske skoler sprang i går ud som unge iværksættere, da de præsenterede ideer som elastiksnørebånd, digital fotoalbum og designede drikkedunke på stande i Aalborg Storcenter. Det skete som et led i deltagelsen i årets Company Programme, der er sat i scene af Young Enterprise. Det er en non-profit organisation, som vil fremme innovation og skabe flere iværksættere. Derfor holder Young Enterprise i samarbejde med skolerne et DM for iværksættere, og arrangementet i storcentret var det foreløbige højdepunkt med regionsfinalen for eleverne som i skolerne har arbejdet for at bygge virksomheder op om deres ideer. Helt fra bunden med budget, økonomi, og markedsføring blandt andet i faget innovation på handelsskolerne. Den dybe er jo opfundet Det er ikke nødvendigt at opfinde noget helt nyt og epokegørende, understreger Jan Brandrup formand for Young Enterprise Region Nord. Han er også iværksætter samt ophavsmand til og indehaver af Epoka Group. - Mange er på forhånd skræmte og tror ikke, de kan blive iværksættere. Men det handler ikke om at opfinde noget nyt. Det er ofte bedst at videreudvikle noget, der allerede eksisterer, eller prøve at markedsføre og sælge det eksisterende på en anden måde, forklarede han på messen i går. Et eksempel er de elastiksnørebånd som elever fra Aalborg Handelsskoles afdeling på Thurøgade reklamerede for med firmaet Lazees. I stedet for at skulle hive og trække i almindelige snørebånd giver elastiksnørebånd mulighed for hurtigt at smutte fødderne ned i skoene. Og der er ingen tumlen med knuden. Den er nemlig flyttet fra toppen af skoen til den nederste del af snørebåndene og gemt bag et trendy metalskilt. Imponeret dommer Produktionsdommer Steen Jensen var også imponeret og opfordrede de fire elever - Camilla Frank, Kasper Brix, Jesper F. Thomsen og Niklas Brandrup - til at søge patent på ideen. Dommeren er til daglig statsautoriseret revisor hos Nielsen og Christensen, og Steen Jensen var ikke bleg for at rose ideerne. - Der er nogle virkeligt storartede ting imellem. Deltagerne er gode til at se en ide i en ganske almindelig situationer i hverdagen. De har evnen til at se det enkle og få et produkt ud af det, sagde han. Og et andet eksempel på opfattelsen hos både Steen Jensen og Jan Brandrup kunne fem HHX-elever fra Aalborg Handelsskole og AaB Sportscollege byde på med deres avancerede drikkedunk, som de præsenterede under firmanavnet LY-G-LES. Drikkedunkens åbning er placeret skråt på dunken, så den kan holdes vandret, mens der hældes vand i . - Når du kun lige har et par minutters pause i badmintonkampen eller i en fodboldkamp til at fylde dunken med vand, så er det irriterende at rende på håndvaske, hvor dunken ikke kan komme ind under hanen. Derfor har vi designet en ny dunk, forklarede Gry Jørgensen, Processen modner Hvis det ikke skulle lykkes at for eleverne at blive iværksættere så kan de trøste sig med at de alligevel får masser ud af processen, mener Steen Sloth Olsen, sekretariatsleder ved Young Enterprise Nord og lektor ved Aalborg Handelsskole Steen Sloth Olsen. - Det er med til at modne og styrke selvtilliden. Og faktisk bliver 10 procent af deltagerne reelt iværksættere. Det er dobbelt så mange som antallet udenfor Young Enterprise, siger han.