Unge kaldes til møde

Ungdomsskoleinspektør Peter Vestergaard og viceinspektør Tina Pehrson inviterer mandag 12. december de unge brugere af ungdomsklubben i Dronninglund til møde.

Birgit Eriksen
Peter Vestergaard vil satse på at få flere børn til at bruge fritidsklubbens tilbud i Dronninglund. Arkivfoto
EMNER 3. december 2011 13:00

- Vi vil gerne høre, hvilke bekymringer de unge har, og samtidig vil vi varsle, at der kommer nogle ændringer, siger Peter Vestergaard. - Vi vil meget gerne snakke med de unge om, hvordan de tænker klubben skal udvikle sig fremover samt deres engagement i klubben Forældre med børn i fritidsklubben får i disse dage brev med orientering om, at Rikke Mortensen er fratrådt 1. december. - Nu skal vi bruge tid på at finde ud af, hvordan Dronninglund Fritids- og ungdomsklub skal se ud. Det afhænger af, hvem der bliver ansat, deres planer med huset, vores intentioner og de unges ønsker ikke mindst. - Men Stine, der har drevet fritidsklubben i Dronninglund, siden Rikke blev sygemeldt, fortsætter foreløbig som vikar. Tina Pehrson fungerer som leder indtil en ny afdelingsleder er fundet. De tilbagemeldinger vi har fået fra nogle forældre, har været meget positive, fortæller Peter Vestergaard. Han konstaterer samtidig, at alt for få forældre vælger fritidsklubben som pasningstilbud til deres børn. - Vi skal have prioriteret fritidsklubben i Dronninglund. Den skal synliggøres mere og flere unge skal bruge den. - Vi har ikke haft så mange børn tilmeldt i Dronninglund, som forventet. Fritidsklubberne i Hjallerup og Brønderslev er til sammenlignet overbooket - i Hjallerup har vi en normering på 40 børn, men der går 57 børn i klubben. Brønderslev er normeret til 60 børn, og her er der 97 børn inde, oplyser lederen. Dronninglunds fritidsklub er normeret til 40 børn, men kun 24 børn benytter tilbuddet. De tal vil Peter Vestergaard gerne have ændret - også for at sikre økonomien i ungdomsskolen. - Vores fritidsklub har åbent 48 uger med 25 timer om ugen, og det er et pasningstilbud med betaling, så alt andet lige fylder den meget - og det skal den. Men det betyder ikke, at vi ikke skal drive en god og fornuftig ungdomsklub, siger han. Til støttegruppens bekymringsbrev har Peter Vestergaard følgende kommentar: - Jeg tænker i mere generelle vendinger, at der ikke er nogen, der er uundværlig - det er ingen af os. Men når der kommer andre folk til, kan det selvfølgelig godt betyde, at tingene bliver anderledes. Og mit indtryk er, at tingene ikke nødvendigvis bliver dårligere af det.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...