Unge kan igen spille badminton

Tyverier 1. februar 2005 05:00

} UNGDOM: Efter flere års pause får de unge i Terndrup nu igen mulighed for at komme til at spille badminton. Badmintonafdelingen under Terndrup Idrætsforening begynder nemlig nu at arrangere badmintontræning onsdag eftermiddag for børn og unge mellem 9 og 14 år. Det er lærer ved Terndrup Skole, Maria Haurevig Hansen, som har lovet at være instruktør for de unge en time hver onsdag eftermiddag, oplyser formand for badmintonafdelingen, Jens Anton Musial. Afdelingen holder sin årlige generalforsamling onsdag 9. februar. } STORSEJR: På en flot indsats vandt TIF/Dannebrogs håndbolddamer i serie 2 over Støvring med hele 28-12 efter 14-6 ved pausen. TIF/Dannebrogs damer var ude af starthullerne fra begyndelsen, og forsvaret virkede rigtig godt, hvilket også gav mange kontrabolde. Spillerne kunne glæde sig over, at de endelig havde en dag, hvor næsten alt lykkedes. Topscorere blev Anette Eriksen og Heidi Lybæk med hver fem mål. } JÆVNBYRDIGT: Det blev en jævnbyrdig match, selv om det kun var mixeddouble, der var ude i tre sæt, da badmintonspillerne i serie 4 fra Bælum/Solbjerg tabte med 5-3 til Dall/Ferslev. Vinderne for Bælum/Solbjerg blev i herresingle Kjeld Kragh, herredouble Jesper Kristensen og Dennis Jensen, og mixeddouble Pia Jensen og Dennis Jensen. } SÆSONSTART: Der mødte 19 seniorspillere op, da Frem Skørpings fodboldafdeling lørdag indledte den nye sæson med standerhejsning, og blandt dem var en ny spiller, som tidligere har spillet jyllandsseriefodbold i Randers. Træner Bjarne Espensen fortalte om den kommende sæson, men angående hjælpetræner er der endnu ikke faldet noget på plads. } HAVETRAKTOR STJÅLET: En 13 HK Husqvarna havetraktor er stjålet ved et indbrud på Skibstedvej i Skørping Kommune mellem torsdag 20. januar og tirsdag 25. januar. En hængelås på en ladeport er opbrudt. } BILTYVERI: Fredag nat blev der stjålet en sølvmetalic Golf med reg.nr. RD93377 fra indkørslen til et hus på Rypevej i Terndrup.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...