Unge kvæstet på jobbet

Ni ud af 47 er kommet til skade på jobbet i Mariagerfjord Kommune

Rasmus Jakobsen fra Jobpatruljen har været rundt i fjordkommunen. Privatfoto

Rasmus Jakobsen fra Jobpatruljen har været rundt i fjordkommunen. Privatfoto

MARIAGERFJORD:En ellers positiv dag for Jobpatruljen i Mariagerfjord Kommune med generelt ordnede forhold for unge bød på en overvægt af triste arbejdsskadetilfælde: Hele ni ud af 47 unge i kommunen, som patruljen talte med, var kommet til skade på jobbet.

- Det er noget af det værste, jeg har oplevet i min tid i Jobpatruljen, siger patruljens leder Rasmus Jakobsen, ungdomskonsulent ved HK Nordjylland.
I et supermarked havde en 17-årig pige pådraget sig en diskusprolaps efter at have fået væltet en fyldt palle med varer over sig, og senere nægtede arbejdsgiveren hende at være sygemeldt i samme forbindelse, betroede pigen Jobpatruljen.
En harm Rasmus Jakobsen mener, at den slags uheld er helt unødvendige.
- Sådan noget sker ikke, hvis man sørger for at instruere de unge ordentligt. Det kan kun ske, hvis sikkerhedsprocedurer ikke er overholdt, og så hører det ingen steder hjemme at nægte en sygemelding, siger han.
HK Handel har straks overtaget sagen og vil opsøge arbejdsgiveren for en nærmere dialog.
Derudover var der stor tilfredshed med unges arbejdsforhold – de bliver bedre og bedre, mener man
i Jobpatruljen - og til Jobpatruljens forbavselse var restaurationsmiljøet mere åbent, end patruljen efterhånden er vant til at opleve.
Således har Øster Hurups restaurationer for vane at sætte Jobpatruljen stolen helt for døren, men denne gang tog langt de fleste imod Jobpatruljen. Også selv om det medførte flere politianmeldelser, fordi patruljen konstaterede, at unge under 18 ulovligt arbejdede på steder med alkoholservering.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.