Tyverier

Unge laver bål af havemøbler

14-18-årige stjæler havemøbler, brænder dem af og laver ballade på stranden. Folk føler sig utrygge. Se tv-indslag om historien

Politiet har siden sidste sommer fået mere end 20 henvendelser fra borgere, der føler sig generet af en gruppe unge mennesker, der holder til ved Sæby Søbad. Se tv-indslag om sagen her Politiet har indtil nu ikke haft held med at identificere gerningsmændene, men nu er de på sporet dem. De unge stjæler havemøbler fra husene ved Sæby Søbad og laver bål af dem af, og de laver uro på stranden, så folk føler sig utrygge. Det drejer sig om en gruppe på 15-20 lokale 14 til 18-årige, der bruger sommeraftnerne ved stranden. Selvom politiet flere gange har patruljeret ved stranden og har haft kontakt med de unge, har de ikke kunne gribe ind. Steen Hørlück, der er politikommissær hos Nordjyllands Politi i Frederikshavn, fortæller, at de ikke kan gøre noget, da de ikke kan bevise hvem i gruppen, der har taget møblerne og sat ild til dem. Men nu har politiet fået oplysninger om nogle navngivne personer, og dem vil de gå videre med. Steen Hørlyck opfordrer dog de unge til selv at lette samvittigheden inden da, så de slipper for at få besøg af politiet. Gerningsmændene kan blive sigtet for hærværk og tyveri.
Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk