Unge laver rav i gaden
Elever fra Bjerget Efterskole skabte opmærksomhed i Thisteds gader
THISTED: Klokken er 13 lørdag.
Der er ret stille på busterminalen i Thisted. Pludselig nyser en elev fra Bjerget Efterskole. Det er signalet til de andre om, at det går løs.
Sammen laver eleverne en installation, der forestiller en bus. Rutens mål er Svend Burgerfri.
- Så kører vi, lyder det fra chaufføren.
En ung kommer løbende og når at hoppe på inden afgang.
”Bussen” holder for rødt og drejer ind på Jernbanegade, hvor der skabes en lille kø af biler. Da ”bussen” og dens passagerer når Svend Burgerfri går det hele i opløsning - efter 13 minutter.
Den såkaldte Flash Mob er en del af et kulturprojekt, der foregår rundt omkring i Nordjylland med hundredvis af unge som medvirkende.
I Thisted Kommune er det Bjerget Efterskole, der er repræsenteret. 17 elever herfra var i tirsdag samlet på Thisted Bibliotek for at udvikle deres flash mob i samarbejde med skuespiller og instruktør Henrik Trenskow og fotograf Sara Damsgaard Thomsen.
Optrinet fra Thisted lægges ud på You Tube og deltager i konkurrencen om de ni bedste Flash Mob i Nordjylland, der præsenteres på festivalen Ordkraft 19. april.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.