EMNER

Unge løb storm mod huset

Christiansgade 10 indviet med glade taler og et par hundrede børn og unge fra Søndre Skole som ivrige gæster

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ungdomsklub, netcafé, multirum, diskotek, tv-stue og Hyggeren er centrale elementer i Ungdomshuset, der også rummer marthaklub, heldagsundervisning, kontorer og møderum. Foto: Henrik Bo

Et par hundrede børn og unge fra elever fra Søndre Skole bestormede torsdag middag Ungdomshuset på nabogrunden i Christiansgade 10. Signal til stormløb på det laksefarvede genbrugshus med en fortid som møbelfabrik, cf-bygning og daghøjskole blev givet, da silkesnoren brast ved borgmester H. C. Maarups (S), udvalgsformændene Jørgen Pontoppidans (V) og Mogensen Jespersens (V) samt ungdomsrådsmedlemmer Julie Rosengreens og Jeanette Heins forenede snoreklip. Mariagerfjord Ungdomsskole beværtede de vordende brugere med pølser og sodavand og en opfordring til at kigge ind. Så længe regnen holdt sig i ave, tiltrak de herlige udendørs muligheder for at spille bold og tumle i svævebanen sig nu størst opmærksomhed. - Jeg brugte selv som barn den bygning, vi nu indvier. Det var noget gammelt skrallerværk af en sløjdsal, betroede borgmesteren i sin åbningstale. - Nu fremtræder det jo nærmest som et campusagtigt ungdomsmiljø med klub, ungdomscafé, kulturskole og overbygningsskole. - Jeg er stolt af, at vi i Mariagerfjord har en konstruktiv ungdom, der ikke vil nedbryde, men opbygge, sagde H. C. Maarup i sin åbningstale.