Unge mænd kørte ind i skilt, hus og bil

To personer på 19 og 22 år stak af efter uheld, men blev fanget af hundepatruljer fra Nordjyllands Politi.

Nørresundby 1. december 2010 09:36

To unge mænd var i nat klokken tre formentligt på vej hjem, de bor i henholdsvis Pandrup og Brønderslev, da de på Vestergade i Nørresundby mistede herredømmet over bilen og påkørte først et vejskilt, så et hus, hvis vinduer gik i stykker, og derefter en parkeret bil. Vidner til uheldet så to personer stikke af fra bilen og alarmerede politiet. Fundet af hundepatrulje Med politihundenes hjælp fandt betjentene kort efter de to mænd, der fremtrådte på en måde, så politiet fandt det nødvendigt at tage dem med på politigården til blodprøvetagning for, om de var spirituspåvirkede. De to er 19 og 22 år gamle. De er afhørt og løsladt igen med flere forskellige sigtelser. Bilen de kørte i var dere egen og dfe to er ikke i forvejen kendt af politiet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...