Unge med kurs mod Europaturen GOLF: Tre unge medlemmer af Hvide Klit bruger meget af deres fritid året rundt på at forbedre deres spil

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jens Venøbo med et jernslag i simulatoren.

SKAGEN:Ingen af dem tøver et sekund, når de bliver spurt om, hvad de stiler imod. Kursen er sat mod Europaturen. Det er 14-årige Jens Venøbo, 15-årige Lasse Sørensen og 17-årige Lasse Røntved, der har stukket kursen ud, og de nøjes på ingen måde med kun at drømme om golf på absolut topplan. De ved, at det kræver masser af arbejde og engagement, at blive en af topspillerne indenfor golfsporten og at komme til at dyste om de store pengepræmier og berømmelsen. Den indsats er de også klar til at præstere, og selv om kombinationen af Danmark og golf overordnet siger, at det er en sport, man dyrker i sommerhalvåret, så har de tre talenter udvidet sæsonen til at vare hele året. I vinterhalvåret foregår træningen indendøre, og de er alle tre at finde i en golfsimulator, som er placeret i en bygning et sted på Skagen Havn, de fleste dage,. Og er de ikke i gang i simulatoren, kan de som regel findes i Skagen Motionscenter, hvor de har fået lavet et specielt fysisk træningsprogram, som er tilrettelagt efter golfsporten, fortæller Ole Smidt, som er træner i golfklubben Hvide Klit, hvor de tre er medlem. - Simulatoren er god til både at øve rutinerne og til at foretage svingomlægninger. Det tager lang tid at lægge et sving om, og det kan være en fordel, at det sker i en simulator, hvor der er god tid til at indøve det, inden det skal bruges i virkeligheden, siger Ole Smidt. Ole Schmidt bistår også de tre unge med træningen i vinterhalvåret, hvor vejret har sat en stopper for den udendørs træning. Ud over træningen hjemme i Skagen er Lasse Sørensen og Jens Venøbo også tilknyttet det landsdækken Nyholms Golfakademi, som er et træningscenter for unge talenter fra hele landet. Bag akademiet står den kendte professionelle træner Leif Nyholm. Der trænes en gang om ugen i det store indendørs golfcenter i Volstrup ved Hobro. Lasse Røntved har valgt i et par år helt at satse på golf, og han kvalificerede sig tidligere i år til den danske Scanplan Tour i 2008. Han håber, at turneringerne vil vise, at han har en fremtid som professionel golfspiller. Alternativet, siger han, er en fremtid som greenkeeper.