Unge modnes med idræt
Elever klædes på til foreninger

Galleri - Tryk og se alle billederne.
DRONNINGLUND:- Eleverne modnes utrolig meget. Det fortæller afdelingsleder Michael Ring Nielsen fra Dronninglund Skole.
Skolen har netop sluttet et skoleprojekt sammen med DGI-Nordjylland og Dronninglund Idrætsforening, der går ud på at gøre unge motiverede til at påtage sig træner- og ledergerninger ude i foreningslivet.
24 elever fra 7. og 8. årgang har været med i forløbet, og i næste skoleår tilbydes denne linje som en valglinje med to timer om ugen i 8.-10. klasse.
Der er allerede en række skoler og klubber, der gerne vil kopiere forsøget fra Dronninglund, der er det første af sin art.
For DGI-konsulenterne har det været en udfordring, da det er et nyt tiltag.
Når projektet næste år kommer på skoleskemaet, indlægges der praktikophold i foreninger.
Det er formand for Dronninglund Fodbold, Flemming Kvist, der er kommet med ideen.
Den skulle lige modnes, men projektet kom i stand, og til stor tilfredshed.
- Vi er glade for, at vi kan gøre noget sammen med en skole og en idrætsforening, siger konsulent Jette Grønhøj fra DGI-Nordjylland.
Ifølge afdelingsleder Michael Ring Nielsen får eleverne visse færdigheder gennem kurset.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.