Farsø

Unge musikere mødes i Farsø

Ungdomssymfoniorkester spiller med 3. klasse

Ved stævnet får de unge, klassiske musikere mulighed for at spille sammen i et større orkester, og mange af dem er gengangere fra tidligere weekend- og sommerstævner.
Ved stævnet får de unge, klassiske musikere mulighed for at spille sammen i et større orkester, og mange af dem er gengangere fra tidligere weekend- og sommerstævner.

FARSØ: Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester spiller med 3. klasse i Farsø. Det sker i weekenden 31. januar-1. februar. Her samles ca. 90 unge musikere i Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester (NUS) atter engang - og denne gang i Farsø. NUS-stævnet samler børn og unge fra samtlige kommuner i Region Nordjylland,

Ved stævnet får de unge, klassiske musikere mulighed for at spille sammen i et større orkester, og mange af dem er gengangere fra tidligere weekend- og sommerstævner. Til dette stævne har NUS desuden inviteret en 3. klasse fra Gedsted Skole til at spille med til koncerten søndag.

3. klasse-eleverne undervises i violinspil på deres skole af Vesthimmerlands Kulturskoles lærere som en del af en den understøttende undervisning, som er kommet i stand efter folkeskolereformen. Elever fra Vesthimmerlands Kulturskoles strygeorkester, ”Himmelstrygerne” deltager også som musikere i NUS denne weekend.

Resultatet af ugens arbejde kan opleves ved den offentlige afslutningskoncert søndag 1. februar kl. 14. Her vil 3. klasse-eleverne fra Gedsted spille med ved et fællesnummer.

NUS weekendstævnet foregår i Dronning Ingrid Hallerne, Jeppe Åkjærsvej i Farsø.

Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester henvender sig til alle unge, som spiller et orkesterinstrument, og som har spillet i flere år.

De regionale ungdomsorkestre administreres af Kulturskoler i Nordjylland, som er et samråd af alle musik- og kulturskoler i Region Nordjylland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden