Unge og gamle i symfonisk harmoni

Nyt¨rskoncert med Vendsyssel Symfoniorkester og SMIF fra musikskolen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Januar kan være kold og kedelig at komme igennem – men heldigvis er der et lyspunkt, man altid kan se hen til i denne måned – det er nemlig højsæson for nytårskoncerter.

Det Musiske Hus i Frederikshavn tilbyder igen i år flere af slagsen, og tirsdag den 22. januar kan man opleve en særdeles festlig en af slagsen. Det er nemlig Vendsyssel Symfoniorkester, som gæster Frederikshavn igen, og lige som sidste år er det igen via et samarbejde med Musikskolen i Frederikshavn Kommune. Således bidrager Smif-orksteret også til koncerten og spiller flere numre sammen med Vendsyssel Symfoniorkester.

Børn, unge og ældre

SMIF er et symfoniorkester for både børn, unge og ældre og er musikskolens helt store satsning, især på strygerområdet. Nogle af medlemmerne har spillet i mange år – andre har kun spillet få måneder. Fælles for alle er dog den store glæde ved musik, og ved en stor indsats fra de dygtige og engagerede undervisere er det lykkes at skabe en fælles platform for undervisning og musikforståelse på tværs af aldersforskelle. Projektet bliver blandt andet støttet af Den Obelske Familiefond.

Amatørsymfoniorkester

Vendsyssel Symfoniorkester er Nordjyllands eneste amatørsymfoniorkester. Alle medlemmerne er således amatører og dyrker kun musikken i deres fritid. Den faste koncertmester Niels Bjerre er dog undtagelsen. Han er konservatorieuddannet og arbejder både som underviser og som musiker i professionelle orkestre.

Orkesteret bliver ledet af skiftende dirigenter. Ved nytårskoncerten i Frederikshavn er det Morten Lønborg Friis, som svinger dirigentstokken. Morten Lønborg Friis er leder af Rebild Kulturskole, og sideløbende med dette dirigerer han regionens ungdomssymfoniorkestre og forskellige amatørensembler. Morten er kendt som en særdeles dygtig og underholdende dirigent, og det bliver bestemt ikke kedeligt, når han til denne nytår koncert vil kæde 300 års musikhistorie sammen med underholdende anekdoter - og i øvrigt også gøre rede for, hvad Richard Wagner, Edward Grieg, Maria Callas og George Harrison har til fælles?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.