Odense

Unge opfindere fik ros

ODENSE:De tre EUC Nord elever bag firmaet Turn 1 fik dommerros på Young Entreprises landsudstilling i Rosengårdsventret i Odense i weekenden. Trekløveret, Marco Haller Shultz, Skagen, Ulrik Nielsen, Understed, og Martin Skov Kristensen, Læsø, har konstrueret en fjernbetjening, som kan tænde og slukke pc'en. På udstillingen i Rosengårdscentret blev dimsen, der foreløbig kun eksisterer som prototype, vist frem for en større kreds for første gang. Ulrik Nielsen fortæller, at der var megen positiv respons og besøg af flere hundrede mennesker på Turn 1's stand. Deltagelsen i udstillingen førte ikke til konkrete resultater om at sætte fjernbetjeningen i serieproduktion. Men Ulrik Nielsen fortælller, at de tre arbejder videre med de kontakter, de havde allerede inden udstillingen, og at de er overbeviste om, at deres fælles produkt har en fremtid på markedet. På udstillingen kunne publikum både se protypen og en videopræsentation af det færdige produkt, som de tre unge selv forestiller sig den.