Frederikshavn

Unge på tur til Cambodja

Danmission og Abildgård Kirke bag et længe forberedt projekt

Gruppen som netop er draget til Cambodja.Privatfoto

Gruppen som netop er draget til Cambodja.Privatfoto

FREDERIKSHAVN:En en flok unge nordjyder er sendt til landsbyen Preah Sdach i Cambodja - ikke for at dase i solen, men for at hjælpe, opleve og lære for fuld kraft.

- Vi er blevet inviteret af den lokale kirke i Preah Sdach, som ønsker besøg af en flok unge mellem 18 og 30 år fra hele Nordjylland. Det er det korteste svar, vi kan give, hvis folk spørger, hvorfor vi rejser til Cambodja.

Sådan fortæller Claus Jensen fra Frederikshavn, som er rejseleder fra for de 17 unge, der har taget imod invitationen. To af dem er Mads Bang Simonsen og Amalie Bergstedt fra Frederikshavn.

For knap 40 år siden oplevede Cambodja en tragedie af ufattelige dimensioner. Knap hver fjerde af landets indbyggere døde under det brutale Pol Pot regime og den efterfølgende borgerkrig. I dag har parterne indgået fred og vejen er banet for et opgør med fortiden. De er på vej frem, unge som gamle, og har allerede taget de første skridt imod en udvikling.

- Det er her, vi har mulighed for at komme ind i billedet. Vores opgave er at rejse ned til de unge i Preah Sdach og støtte dem i deres arbejde for udvikling. Vi får mulighed for at komme helt tæt på menneskene, deres hverdag, levevilkår og kultur. Denne oplevelse fik en rejsegruppe for fire år siden, og de snakker stadig om det. To af dem er med igen i år, siger Claus Jensen.

De to første uger af rejsen skal gruppen ud i landsbyen Preah Sdach, hvor de her og i omkringliggende landsbyer blandt andet skal stå for lidt engelsk-undervisning for ca. 100 børn og unge i alderen fra 5 år.

- Vi skal desuden være med til gudstjenester i deres lille kirke, og i det hele taget leve med i landsbyens liv. Den sidste uge af rejsen, pakker vi taskerne igen, og flytter ind til hovedstaden Phnom Penh. Her er det et mere turistbaseret program, forklarer Claus Jensen.

De 17 unge kommer fra Frederikshavn, Sindal, Hjørring, Vodskov, Aalborg og Thy.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.