Unge piger i panik over p-piller
17-årig har skabt stor debat på facebook, efter at hun fik en blodprop.
DANMARK: P-piller gav 17-årige Jeanette Kirch en blodprop, og hendes historie har skabt stor debat på nettet.
For to år siden blev 17-årige Jeanette Kirch ramt af en blodprop i lungerne. Hun var netop begyndt med at tage p-piller, og lægerne mente, at hormonpillerne var skyld i blodproppen, skriver Ekstra Bladet.
For få dage siden besluttede Jeanette Kirch at fortælle sin historie på Facebook. Siden er hun blevet oversvømmet med rygklap og mails fra unge piger, der står i samme situation.
- Folk bliver bare ved med at skrive, og jeg tænker, hold da op, det bliver da uoverskueligt, hvis det fortsætter sådan, siger Jeanette Kirch.
Grund til bekymring
Der er faktisk god grund til, at netop de unge kvinder er bekymrede.
De har nemlig størst risiko for at blive ramt af en blodprop på grund af p-piller.
Det fastslår Sundhedsstyrelsens rapport om p-piller og bivirkninger fra i år.
- Man ved ikke med sikkerhed hvorfor, men man ved, at risikoen er størst i det første stykke tid, man tager p-pillerne, og det er lige meget, hvilke piller man tager, forklarer Kresten Rubeck Petersen, overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.
Han forklarer, at der i de første måneder, man er på p-piller, kan opstå ændringer i blodets evne til at størkne. Det kan sandsynligvis medvirke til, at man i den periode har større risiko for at få blodpropper.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.