Gistrup

Unge piger med tyvekoster

To piger på 13 år og to piger på 14 år blev taget på fersk gerning i Salling tirsdag eftermiddag.

Fire unge piger blev tirsdag eftermiddag anholdt i Salling i Aalborg. En butiksdetektiv snuppede pigerne på fersk gerning i stormagasinet, da de var i gang med at putte varer i lommerne. Det viste sig, at pigerne havde været på turne i flere forretninger i Aalborg, hvor de havde stjålet tøj, smykker og parfume. Sagen er blevet overdraget til de sociale myndigheder, for der er tale om to piger på 13 år og to piger på 14 år fra henholdsvis Aalborg, Nørresundby og Gistrup.