Unge samler ikke frimærker

Brønderslev Filatelistklub efterlyser yngre medlemmer

Esben Heine
Mogens Petersen vil gerne have yngre borgere til at samle frimærker. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen
Brønderslev 6. september 2016 07:34

BRØNDERSLEV: Det kniber med tilgang af den yngre generation i Brønderslev Filatelistklub. Det fortæller klubbens formand, Mogens Petersen.

For blot syv-otte år siden var der en større gruppe unge, og klubben havde udpeget en ungdomsansvarlig, nemlig tidligere halinspektør Erik Jensen. Men de er lidt efter lidt stoppet.

- Vores medlemskreds er mellem 50 og 87 år, fortæller Mogens Petersen.

Han ser gerne, at der kommer yngre til, efterhånden som ældre falder fra. Der er lavet flere tiltag for at få nye og yngre medlemmer.

Sæsonen indledes tirsdag 6. september, hvor der er gennemgang af program.

Tirsdag 20. september er der bytteaften og auktion, og tirsdag 4. oktober er der bytteaften og konkurrencer. Hjørring Filatelistklub besøger klubben tirsdag 18. oktober. Allerede dagen efter er der besøg hos kollegaerne i Brovst og torsdag 3. november går turen til Østvendsyssel.

Klubben har hjemsted i Smedebygningen i Søndergade i Brønderslev.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...