UNGE SANGERE

For niende år i træk samles 50 unge, dygtige sangere til talentkonkurrencen ”Unge Sangere” i Ikast. I år holdes den fra 2. til 5. april. Formålet er at give unge lejlighed til at dyrke deres fælles interesse og få en professionel vurdering af stemme og musikalitet. Flere af deltagere fra tidligere år har siden fortsat på konservatoriernes klassiske sanguddannelse samt på musical-uddannelsen i Fredericia. I 2002 deltog Maria Lucia også i talentkonkurrencen. Hun blev året efter kåret som Pop Star. De unge deltager under opholdet i flere konkurrencer. Blandt andet kåres den bedste klassiske sanger og en bedste musical-sanger.