Ungarn

Unge sendes til Ungarn

Lions Club i Dronninglund sender i juli en af kommunens unge på udvekslingsrejse i Ungarn. For at komme i betragtning til rejsen skal man ud over at bo i Dronninglund Kommune opfylde en række betingelser. Man skal være mellem 17 og 19 år, være sociall anlagt, tale og skrive engelsk, have lyst til at møde andre unge og sidst men ikke mindst skal man have foretaget sig noget, der specielt har været til gavn for andre. Eksempelvis indenfor sport, spejder eller musik. Interesserede skal i en kort ansøgning fortælle om sig selv, og hvorfor man har lyst til at komme til Ungarn. Ansøgningen skal være Lions Club i hænde senest 10. marts, så det haster, hvis man har lyst til at bruge sommeren under ungarske himmelstrøg.